Spring til indhold

Gustavo Dudamel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gustavo Dudamel
Personlig information
FødtGustavo Adolfo Dudamel Ramírez Rediger på Wikidata
26. januar 1981 (43 år)
Barquisimeto, Venezuela Rediger på Wikidata
NationalitetVenezuela Venezuelansk
ÆgtefælleMaría Valverde (fra 2017) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afAmerican Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
BeskæftigelseViolinist, dirigent, komponist, koncertmester Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverSinfónica de la Juventud Venezolana Simón Bolívar, Gøteborgs Symfoniorkester, Los Angeles Philharmonic, Orchestre de l'Opéra national de Paris (fra 2021), Orquesta Sinfónica de Navarra Rediger på Wikidata
GenreKlassisk musik Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserEugene McDermott Award in the Arts at MIT (2010),
Classic Brit Awards,
Glenn Gould-prisen,
Stjerne på Hollywood Walk of Fame,
Francisco de Miranda Orden (2007) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Gustavo Dudamels hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Dudamel og hans ex-kone, Eloísa Maturén
Gustavo Dudamel i 2008.

Gustavo Adolfo Dudamel Ramírez (født 26. januar 1981) er en venezuelansk dirigent og violinist. Han er leder af Orquesta Sinfónica Simón Bolívar og Los Angeles Philharmonic.

Dudamel blev født i Barquisimeto, Venezuela, søn af en trombone- og en stemmelærer.[1] Han studerede musik fra en tidlig alder, og blev involveret med El Sistema, den berømte Venezuelanske musikuddannelse, og begyndte at spille violin i en alder af ti år. Han begyndte at studere komposition. Han arbejdede med José Francisco del Castillo i den Latin-Amerikanske Violin Academy.

2006
  • Beethoven: Symphonies Nos. 5 & 7
    [w / the Simón Bolívar Youth Orchestra of Venezuela]
2007
2008
  • The Promise of Music
    [w / the Simón Bolívar Youth Orchestra of Venezuela]
  • Fiesta
    [w / the Simón Bolívar Youth Orchestra of Venezuela]
  • Berlioz: Symphonie Fantastique
    [w / the Los Angeles Philharmonic]
2009
  • Gustavo Dudamel and the Los Angeles Philharmonic: The Inaugural Concert
    [w / the Los Angeles Philharmonic]
  • Mahler: Symphony No. 1 (From the Inaugural Concert)
    [w / the Los Angeles Philharmonic]
  • Discoveries
    [w / the Simón Bolívar Youth Orchestra of Venezuela]
  • Live from Salzburg
    [w / the Simón Bolívar Youth Orchestra of Venezuela]
  • Tchaikovsky: Symphony No. 5; Francesca da Rimini
    [w / the Simón Bolívar Youth Orchestra of Venezuela]
2010
  • Celebración – Opening Night Concert & Gala
    [w/ Juan Diego Flórez and the Los Angeles Philharmonic]
  • Adams: City Noir (From the Inaugural Concert)
    [w/ the Los Angeles Philharmonic]
  • Rite
    [w / the Simón Bolívar Youth Orchestra of Venezuela]
2011
  • Sibelius: Symphony No. 2 – Nielsen: Symphonies Nos. 4 & 5 – Bruckner: Symphony No. 9
    [w/ the Gothenburg Symphony Orchestra]
  • Tchaikovsky & Shakespeare
    [w/ the Simón Bolívar Symphony Orchestra of Venezuela]
  • New Year's Eve Concert 2010
    [w/ Elīna Garanča and the Berliner Philharmoniker]
  • Adams: Slonimsky's EarboxBernstein: Symphony No. 1 "Jeremiah"
    [w/ the Los Angeles Philharmonic]
  • Brahms: Symphony No. 4
    [w/ the Los Angeles Philharmonic]
2012
  • An American in Paris
    [w/ the Los Angeles Philharmonic]
  • Dances and Waves
    [w/ the Vienna Philharmonic]
  • Mendelssohn: Symphony No. 3
    [w/ the Vienna Philharmonic]
  • Beethoven: Symphony No. 3, "Eroica"
    [w/ the Simón Bolívar Symphony Orchestra of Venezuela]
  • Discoveries
    [w/ Simón Bolívar Symphony Orchestra of Venezuela, Berliner Philharmoniker, Wiener Philharmoniker, Gothenburg Symphony Orchestra]
  • Mahler: Symphony No. 8
    [w/ Los Angeles Philharmonic and the Simón Bolívar Symphony Orchestra of Venezuela]
2013
  • Mahler: Symphony No. 9
    [w/ Los Angeles Philharmonic]
2014
  • Mahler: Symphony No. 7
    [w/ Símon Bolívar Symphony Orchestra of Venezuela]
2015

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Reed Johnson (23. november 2008). "Conductor Gustavo Dudamel is riding a wave of Dudamania". LA Times. Hentet 2008-11-23.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.